Jeg hedder Zune Holm og er født i København i 1972, men har boet i Jylland siden 2001.
Jeg elsker den frie leg med farver og former, kun styret af intuitionens og følelsernes impulser.
Ofte aner jeg ikke, hvor et maleri ender, eller hvor mange lag det kommer til at bestå af.
Målet er altid at overraske mig selv og nå frem til et resultat, som føles ægte og originalt på samme tid.
Den følelsesmæssige tilfredsstillelse, som maleprocessen giver, er fantastisk.
Det er en kanal og et afløb for følelser og tanker, som rumsterer i mig, på et meget ubevidst niveau.
Følelser og fornemmelser, som ikke kommer til overfladen af sig selv.
Derfor bliver hvert maleri også en personlig opdagelsesrejse - som at drømme i vågen tilstand.
Jeg arbejder mest med akrylmaling og pensler, men tit kombineret med kridt, pen, tusch, diverse spateler og mine hænder som redskaber. Som regel maler jeg på nye lærreder, men falder jeg over et gammelt maleri på et loppemarked eller i en genbrugsshop, så bruger jeg også gerne det. Det bringer en ekstra dimension ind i maleriet, at male ovenpå et eksisterende motiv.
Min stil beskrives bedst som abstrakt ekspressionisme, med et let figurativt touch.